Grand Master Cho Woon Sup

Grandmaster Cho Woon Sup er Lyngby Taekwondo Klubs grundlægger og dermed kwanjanim. Herunder findes en længere tekst, der fortæller om hans opvoksning og møde med taekwondo, og derefter hans historie med taekwondo i Skandinavien, og stormesteren som menneske. 

Følgende tekst er oversat fra ttu.no

Begyndelsen

Grandmaster Cho Woon Sup blev født den 5. februar i 1952 i en lille by ved navn Chonju i sydvest Korea. Dette område af Korea har stærke historiske rødder i kampkunst, som fører endnu længere tilbage end taekwondoens historie.

En striks far bragte den 11-årige Cho til en vens dojang, fordi han mente, at drengen var nødt til at træne taekwondo. Cho havde været meget syg, og var på dette tidspunkt en bleg, stille, tynd og beskeden dreng, som ikke havde nogen specifik interesse i at lære kampkunst. Korea var blevet befriet fra Japans 40 års lange besættelse lige efter 2. verdenskrig, men i slut 50’erne og start 60’erne var det endnu ikke blevet en generel udbredt vane at træne taekwondo i landet. 

Under besættelsen var alle former for koreanske traditioner bannet - inklusiv kampkunst. Reetableringen af interessen efter besættelsen blandt unge mennesker tog tid. Men der var nogle få ukuelige kampkunst-mestre, der trodsede restriktionerne og gjorde deres allerbedste for at holde den koreanske kampkunst-tradition i live. Takket være dem, var der dojanger tilgængelige her og dér efter besættelsen, som hurtigt voksede i popularitet. En gammeldags dojang med petroleumlamper, trægulv og en lav attitude i en gammel koreansk træbygning var Chos første møde med taekwondo. 

Cho som hvidbælte

I den første periode som hvidbælte var pligterne i dojang at være til tjeneste for de højt-graduerede elever og instruktører. At rengøre gulve, holde styr på omklædningsrummene, hjælpe sortbælter med tøj og andre ting, var de eneste opgaver en hvidbælte havde lov til at udføre udover ind i mellem at observere mestrene og de andre hvidbælter udføre simple teknikker. Observér, observér, lær stille, men træn ikke selv. Det var traditionen i den gamle dojang.

Den lærde mester var en af Chos fars gamle venner, men alligevel hørte Cho aldrig et direkte rosende ord fra sin mester i de første par års træning. Drengen hørte en dag fra sin far, at mesteren var meget tilfreds med Chos udvikling og indsats. Dette havde fornøjet faren så meget at han delte det med sin søn. Cho var både overrasket og glad. Han havde troet, at hans mester ikke var tilfreds med ham, fordi han altid påpegede Chos mangler og fejl i træningen. Når han vandt en konkurrence, modtog han ingen ekstra opmærksomhed fra hans lærer.

I længden begyndte Cho at nyde taekwondo træning, sammenhørighed og venskabeligheden i dojang. Han følte et stor tilhørsforhold til miljøet og ville blive endnu bedre - ja, den bedste! Så han begyndte at stå op ekstra tidligt om morgenen og løbe ned til dojangen, hvor mestrene boede i et rum bag træningshallen og derfor kunne fascineret observere ham træne alene i haven. Den gamle mester jagede ham til tider væk, men Cho kom tilbage igen hver morgen, og endelig lod mesteren ham se på i stilhed mens morgentræningssessionen blev afholdt. 

På denne tid, på samme måde som mange steder i dag, var det ikke usædvanligt at børnene havde arbejde udover den daglige skolegang, træning og hjemlige pligter. Landet var på mange måder svært at leve i, og dagene var lange for store såvel som små. Den unge Cho var altid i træningsfaciliteterne og udviklede sig i længden til en dedikeret, stærk, tålmodig og udholdende sortbælte. Takket være hans diplomati, åbenhed og empatiske evner er han dermed blevet respekteret og anerkendt langt udover hans egen bys grænser. 

Grand Master Cho flytter til Danmark 1. januar 1977, og flytter videre til Norge i 1987.

Grand Master Cho var den første koreanske instruktør, som bosatte sig i den kolde nord. Han startede med at undervise i forskellige klubber omkring København (Gladsaxe, Ballerup, Rødovre and Herlev). Samtidigt arbejdede han på den koreanske ambassade og for Korean Air.

Han grundlagde Lyngby Taekwondo Klub i Danmark som den første TTU klub. Grandmaster Cho flyttede så i 1987 til Norge og slog sig ned i Hønefoss for en tid. Så blev han cheftræner i Ringerike Taekwondo Klub, men trænede samtidig i mange andre klubber. I 2000 bosatte han sig i Bergen, hvor han nu underviser ugentlige timer for Centrum Taekwondo og andre klubber. Han rejser ofte og besøger de mange klubber rundt omkring i Skandinavien og underviser i weekender. Han har nu boet 47 år i Skandinavien, og denne del af verden har en kæmpe plads i Grand Master Chos hjerte.

Skabelsen af TTU (Traditionel Taekwondo Union)

Som årene er gået, har Master Cho set behovet for at kæmpe for tradition. Hans største ønske er at bygge en solid samhørighed igennem TTU; en organisation åben for alle som føler at TTU’s værdier er passende for dem. Han ønsker at vi alle deler vores viden om taekwondo, og ikke bare holder den for os selv og vores medlemmer. I denne verden af moderne kampsport og “kung fu film”, er der heldigvis stadig de, som er villige til at bibeholde traditioner og historie. De, som stadig har brug for de “gamle” mestre, som kender historien bag vores kampkunst. I kampsportssamfundet går tingene rigtig hurtigt. Teknikker forbedrer sig, bliver hurtigere og mere kraftfulde, regler ændres og mange undervisninger fokuserer på konkurrence. 

Grand Master Cho Woon Sup er en højt respekteret mand i store dele af verden. Og af god grund - han har mere end 62 års erfaring indenfor kampsport, hvilket er længere end taekwondo har eksisteret i mange lande i dag. Han er en af verdens mestre med allermest erfaring. Mange taekwondo udøvere vil have gavn af at slutte sig til TTU, hvis de er interesserede i mere end bare taekwondo konkurrence. TTU er ikke imod konkurrence overhovedet, men arbejder for bredden og traditionerne i taekwondo. TTU er administreret af et “ældsteråd” bestående af mestre fra TTU klubber fra flere lande.

En af TTU’s største ambitioner er at etablere en levende og voksende organisation som et netværk af dedikerede klubber og individer. Hvert enkelte medlem deltager individuelt i at bygge denne organisation - og alle medlemmer har mulighed for at påvirke vejen fremad. Vi tror på, at kun sammen vil vi kunne bygge en fremragende organisation på tværs af landegrænser. 

Cho Woon Sup - Grand Master

Grand Master Cho er en meget jordnær mand, og lige meget hvor du rejser hen, kan du finde ham i træningsdragt. Hans egen aktive træning er noget meget få andre grandmastere stadig gør - de er tilfredse med at gå rundt i jakkesæt og nyde de beundrende blikke omrking dem, uden nogensinde længere at træde ind i dojangen eller bruge en dobok. 

Cho er en 9. dan, som glædeligt vil undervise dine hvidbælter, og graduere dine gulbælter. Hans travle skema består af konstant rejse fra sted til sted for at hjælpe dig og din klub i at træne taekwondo. Han kræver høj disciplin, men er også meget imødekommende og retfærdig. Han vil ofte bruge personlige anekdoter og historier for at lave en pointe, hvilket ofte anses som et velkomment afbræk fra en hård træning (og ofte også meget underholdende). Hans undervisningstimer kan være hårde, og han vil ikke tøve med at give feedback, hvis han ikke er tilfreds - især under en graduering. Men hvis du tænker over det et sekund, er det en god ting, der tydeligt demonstrerer at han tager sig af kvaliteten af taekwondo, og vil hjælpe dig til at gøre dit bedste.

Vidste du at..?

• Cho Woon Sup var en af de første sortbælter i Taekyon udenfor Korea.

• Cho Woon Sup blev, som en af de eneste 10 koreanske mestre i verden, inviteret til Sydkorea af den koreanske Minister of Culture and Foreign afdeling. De blev hjemkaldt for at blive hædret for deres indsats for at fremme taekwondo de sidste 10-20 år udenfor Korea. Der er næsten 2000 koreanske mestre med 7.-9. dan, som lever udenfor Korea, og som for det meste lever i deres nye lande for at dyrke taekwondo. Af alle dem blev kun 10 inviteret til denne anledning.

• Cho Woon Sup blev inviteret af den sydkoreanske ambassadør til at repræsentere hans land som sikkerhedsvagt for præsidenten under ceremonien hvor præsidenten modtog Nobel fredsprisen i 2000.