Støtte til nationale og internationale stævner
1. Generelt
Bestyrelsen drøftede foreningens engagement i at fremme medlemmernes deltagelse i både nationale danske stævner og internationale stævner i udlandet. Det blev fremhævet, at deltagelse i stævner bidrager væsentligt til den sportslige og personlige udvikling, samt styrker foreningens profil og fællesskab.
Efter grundig drøftelse blev det besluttet, at foreningen fremadrettet vil yde økonomisk og organisatorisk støtte til medlemmer, der ønsker at deltage i taekwondo-stævner, både på nationalt og internationalt plan. Bestyrelsen fastsætter hvert år en pulje til afholdelse af støtteordningerne. Hvis puljen måtte blive opbrugt, vil bestyrelsen træffe beslutning, hvorvidt yderligere midler skal afsættes.
Modtagere af støtte forpligter sig til at repræsentere foreningen respektfuldt og aflægge kort rapport efter stævnet.
2. Støtte til danske stævner
Støtten kan ydes til følgende udgifter:
Befordring til og fra stævne i egen bil i forhold faktisk afholdt omkostninger til benzin, broafgift og lignende
Befordringen sker fra chaufførens bolig, og det kan ikke forventes eller forlanges at chaufføren foretager stop, som ikke med rimelighed er på ruten til stævnet
Eksempelvis vil en chauffør, der kører fra Lyngby mod Vejle ikke med rimelighed forventes at køre til Taarbæk
Eksempelvis vil en chauffør, der kører fra Lyngby mod Vejle med rimelighed forventes at kunne tage en person med, som står i nærheden af ruten, chaufføren skal køre
I forhold til bilens kapacitet skal befordringen tilbydes til udøvere, klubrepræsentant og alle andre fra klubben, som ønsker at overvære stævnet
Eksempelvis vil støtte ikke blive givet, hvis chaufføren ikke ønsker at tage en person fra klubben med, blot fordi denne ikke er udøver
Rimelige omkostninger til klubrepræsentant
Klubrepræsentanten er ikke selv udøver til stævnet men yder støtte til udøverne og udpeges som udgangspunkt af bestyrelsen efter samråd med udøverne. Udøverne har mulighed for at afvise én klubrepræsentant
Der vil blive udarbejde en liste over klubrepræsentanter i samråd med relevante instruktører for henholdsvis nationale og udenlandske stævner
Støtten ydes til evt. gebyrer, befordringsomkostninger og logi (hvis relevant)
Klubrepræsentanten vil ikke få dække omkostninger, der overstiger de offentlige satser
Eksempelvis vil befordringsomkostninger ikke blive dækket dobbelt, hvis klubrepræsentanten er både chauffør og klubrepræsentant
Eksempelvis kan det ikke forventes at logi støttes ydes udover omkostninger til et vandrehjem
Frokost/mad til stævnet til klubrepræsentant, udøvere og chauffør
Eksempelvis vil en sandwich, salat eller tilsvarende som kan købes i umiddelbar nærhed af stævnet kunne dækkes
Eksempelvis vil en frokost på en bedre restaurant ikke dækkes
Der kan undtagelsesvis ydes støtte til overnatning/vandrehjem, såfremt stedet for stævnets afholdelse og tidspunkt i forhold til befordring, udøvere og klubrepræsentant vil kunne påvirke indsatsen
Eksempelvis vil støtte kunne ydes, såfremt udøverne skal påbegynde kl. 02.00 for et stævne den samme dag
3. Beslutning om støtteordning til udenlandske stævner
Der kan ydes støtte til følgende:
Rimelige omkostninger til klubrepræsentant
Klubrepræsentanten er ikke selv udøver til stævnet men yder støtte til udøverne og udpeges som udgangspunkt af bestyrelsen efter samråd med udøverne
Støtten ydes til evt. deltagergebyr, transportomkostninger og logi (hvis relevant)
Transportomkostninger vil altid være billigst mulige transportform, der giver mening, dvs. som udgangspunkt det billigste fly uden for Danmark og Norge, medmindre transporttiden er uforholdsmæssig høj .
Eksempelvis vil der ikke blive givet støtte til andet end økonomiklasse billetter, ikke business class, men det bliver heller ikke forventet at tage toget til spanien.
Der ydes ikke støtte til forplejning generelt
Klubrepræsentanten skal således selv afholde morgenmad, frokost og aftensmad
Deltagergebyr til udøverne i de kategorier, der deltages i. Såfremt udøveren går pair eller Team kan støtte søges til deltagergebyret forholdsmæssigt
Eksempelvis vil der dækkes deltagergebyr for 2 kategorier, som udøveren stiller op i, såfremt udøveren ikke har / får dækket deltagergebyret på anden vis, eksempelvis gennem sponsorater
Frokost/mad til stævnet til dommere, klubrepræsentant og udøvere
Eksempelvis vil en sandwich, salat eller tilsvarende som kan købes i umiddelbar nærhed af stævnet kunne dækkes
Eksempelvis vil en frokost på en bedre restaurant ikke dækkes
4. Retningslinjer for ansøgning
Ansøgning om støtte skal indsendes til bestyrelsen via bestyrelsen@lyngbytaekwondo.dk senest ti uger efter stævnet er afholdt.
Bestyrelsen fastsætter, at ansøgere skal fremlægge relevant dokumentation for de faktiske udgifter, stævnedeltagelse, herunder invitation, budget og eventuel støtte fra eksterne aktører, eksempelvis sponsorater.
Bestyrelsen vurderer ansøgninger ud fra sportslige kriterier, behov og foreningens økonomiske situation.
Medlemmer, der engagerer sig i foreningen og/eller viser sportsligt engagement, får prioritet.
5. Godkendelse
Protokollatet er godkendt af bestyrelsen den 3. november 2025.